16 NOV 2026

Debrief #3: Regningen, diget og dækningsgraven

Almene lejere risikerer at betale mest for Københavns skybrudssikring; Digemodstandere ved Bjert Strand byggede det omstridte dige i fuld højde; Kun halvdelen af Danmarks betondækningsgrave opfylder basale krav; Sommerens hedebølger kan blive gennemsnitte



Godmorgen, og velkommen til denne udgave af geofare Debrief.


Har du fået geofare Debrief videresendt? Tilmelding er gratis: tilmeld dig her.


Her er dit overblik over de vigtigste historier om naturfarer, beredskab og klimarisiko i Danmark fra de seneste 14 dage – og en håndfuld links, der er værd at klikke på. Det har været stille på vejrfronten, så denne udgave handler mest om penge, højder og optællinger:

  • Almene lejere risikerer at betale mest for Københavns skybrudssikring

  • Digemodstandere ved Bjert Strand byggede det omstridte dige i fuld højde

  • Kun halvdelen af Danmarks betondækningsgrave opfylder basale krav

  • Sommerens hedebølger kan blive gennemsnittet for vores børn og børnebørn


Almene lejere risikerer at betale mest for Københavns skybrudssikring

Regningen for Københavns skybrudssikring er skævt fordelt, og lejere i almene boliger og etageejendomme bærer en større del end husejere. Det konkluderer et studie fra Københavns Universitet, som blev offentliggjort i tidsskriftet PNAS og præsenteret den 12. november (Københavns Universitet; Dansk Byudvikling). Forskerne har lagt geodata om klimatilpasningsprojekter oven på boligformer og brugt Hørgården på Amager som eksempel; her har omkring 60 pct. af beboerne en indkomst under landsgennemsnittet. De peger på to mekanismer. Ejendomme ved skybrudsruterne skal selv adskille regnvand fra kloakvand på egen grund, hvilket kan være dyrt. Og vandafledning afregnes efter forbruget af drikkevand, ikke efter hvor meget regn der løber fra taget. Bruger beboerne lige meget vand, bidrager en etageejendom i fire etager med 100 m² tag fire gange så meget som en villa i ét plan med samme tag. Regnestykket forudsætter 120 m³ vand pr. husstand om året, HOFOR's spildevandstakst på 20,35 kr. pr. m³ i 2026, og at 20 pct. af taksten – 4,07 kr. pr. m³ – går til regnvand. Lektor Natalie Marie Gulsrud, studiets førsteforfatter, anbefaler, at betalingen i stedet følger den mængde regnvand, ejendommen faktisk afleder.

💭
Min kommentar: Det her er værd at regne efter. Med studiets egne forudsætninger betaler en husstand omkring 2.440 kr. om året i vandafledning, og knap 490 kr. af dem går til regnvand. Fire husstande under samme tag betaler altså knap 2.000 kr. for det regnvand, som villaen ved siden af betaler knap 490 kr. for. Taget er lige stort, og skyen er den samme. Jeg synes ikke, det er en historie om onde hensigter. Det er en historie om en takst, der blev lavet til spildevand og nu også betaler for skybrud. Men den, der betaler for en risiko, bør kunne se sammenhængen mellem regningen og risikoen. Ellers forsvinder tilskyndelsen til at gøre noget ved sit eget tag og sin egen gård. Hvad ville der ske med de befæstede forhaver, hvis regnvandet stod på en linje for sig?

Digemodstandere ved Bjert Strand byggede det omstridte dige i fuld højde

Ved Bjert Strand i Kolding Kommune har modstandere af et kommunalt digeprojekt rejst en midlertidig konstruktion af reglar og stof, der viser, hvor meget af udsigten et dige på 2,9 meter vil tage (TV SYD, 13. november). Ved siden af står en model af deres eget forslag: en betonsokkel med plader, der kan hæves til over tre meter. Elan Kristensen fra Gruppen FOR Folkestyre siger, at de vil vise højden på de to løsninger. Kolding Kommune har i en mail bedt om at få opstillingen fjernet senest fredag den 13. november, fordi den står på kommunens ejendom uden tilladelse og kræver dispensation fra strandbeskyttelsen; ellers fjerner kommunen den selv. Kommunens jorddige er anslået til 74–116 mio. kr. plus 2 pct. om året i vedligehold, svarende til 1,5–2,3 mio. kr. Beboernes alternativ er ifølge gruppen sat til 33 mio. kr. og cirka 450.000 kr. om året. Kommunen har afsat 4 mio. kr. til at fastlægge projektet, hvorefter pris og udformning sendes i høring.

💭
Min kommentar: Jeg kan godt lide opstillingen. Ikke fordi beboerne nødvendigvis har ret, men fordi de har gjort det, en projektrapport sjældent gør: stillet tallet op i fuld størrelse, dér hvor det skal stå. 2,9 meter er abstrakt i en tabel og meget konkret på en strand. Der mangler bare én ting i opstillingen, og det er vandet. Et dige får sin højde, fordi nogen har regnet på, hvor højt havet kan stå i fremtiden, og hvor højt bølgerne slår. Den streg burde også stå på stranden, ved siden af opstillingen. Så ville man kunne se både det, man mister, og det, man får. Risikoinformation skal kunne bruges af dem, der skal leve med beslutningen, og her har borgerne selv vist formatet.

Udgavens citat

"Det kan være farligt i dag at bo øverst oppe."

– Maryll Frebour Renote, talsperson for foreningen Collectif Dernier Étage i Paris (DR, 12. november)


Kun halvdelen af Danmarks betondækningsgrave opfylder basale krav

Der er lokaliseret 1.694 betondækningsgrave i Danmark med plads til 105.787 personer, men kun 831 af dem – 49 pct. – opfylder de basale krav og har de centrale faste installationer. Det fremgår af en analyse, som ministeren for samfundssikkerhed og beredskab sendte til Folketingets Udenrigs- og Forsvarsudvalg den 6. november, og som bygger på et fysisk eftersyn foretaget af Styrelsen for Samfundssikkerhed (BeredskabsInfo, 11. november). Kravene er adgang til det indre rum, mindst ét intakt opholdsrum, intet stående vand på gulvet og installationer til nødudgange og ventilation. Også de 831 skal repareres og have udstyr som ventilationsaggregater, før de kan bruges. Sverige har en frist på 48 timer for klargøring, Norge og Finland 72 timer; Danmark har ingen, selv om en lovændring fra 1. februar 2026 giver ministeren hjemmel til at fastsætte en. Den samlede kapacitet blev i 2024 opgjort til omkring 3,7 mio. pladser, heraf cirka 3,4 mio. i sikringsrum, som nu efterses i samarbejde med KL. I et andet svar til udvalget oplyser By-, Land- og Transportministeriet, at Metroselskabets undersøgelser viser, at Københavns metro ikke egner sig som beskyttelsesrum, blandt andet på grund af ovenlys, glaspaneler og store åbne arealer. Designet af den kommende M5 med seks underjordiske stationer kan ikke ændres inden for anlægslov, tidsplan og økonomi (BeredskabsInfo, 12. november).

💭
Min kommentar: Dækningsgrave ligger i udkanten af det, jeg normalt skriver om. Men forskellen mellem 1.694 og 831 er en, jeg kender fra mit eget felt: forskellen mellem det, vi har talt op, og det, der virker den dag, vi skal bruge det. Den gælder også et dige, en pumpe og en sirene. Det interessante i analysen er derfor ikke antallet, men at nogen har været ude og åbne døren. Og at nabolandene har en frist for, hvor hurtigt et rum skal kunne tages i brug, mens vi har en hjemmel, der ikke er brugt. Et spørgsmål til jer, der arbejder i en kommune: Hvornår har nogen sidst set efter, om det, der står i beredskabsplanen, kan tages i brug på 72 timer?

Sommerens hedebølger kan blive gennemsnittet for vores børn og børnebørn

Sommerens ekstreme varme i Vesteuropa kan om 60–80 år være en gennemsnitlig sommer, siger klimaforsker André Düsterhus fra Nationalt Center for Klimaforskning på baggrund af nye beregninger fra DMI (DR, 12. november). I Frankrig blev der registreret flere end 50 dage med hedebølge i juni, juli og august. Flere end 50.000 mennesker i Europa døde som følge af varmen, og den sidste uge af juni gav ifølge overlæge Lasse Vestergaard fra Statens Serum Institut den kraftigste overdødelighed, der er målt på en enkelt uge i Europa; den ramte også yngre voksne. DR's reportage tager udgangspunkt i de cirka 100.000 lejligheder under zinktage i Paris. I byen som helhed var overdødeligheden omkring 2.500. Bystyret har fremlagt en plan, men mange bygninger er fredede.


Andre historier om naturfarer, beredskab og klimarisiko fra Danmark de seneste 14 dage – i vilkårlig rækkefølge:

…og fra resten af verden:

Det var alt for denne gang – en stille udgave målt i millimeter og meter i sekundet, men ikke i kroner. Har du set en historie, der burde have været med, eller et synspunkt, du vil dele? Skriv til debrief@geofare.dk – jeg læser alt.

Kender du nogen, der burde læse med? Send denne mail videre – geofare Debrief er gratis, og man tilmelder sig her: tilmeld dig gratis

Vi ses om 14 dage.
Niklas


Om geofare Debrief: Jeg gør mit bedste for, at hvert resumé er korrekt, men jeg rammer ikke altid plet – ser du noget, der bør rettes, så sig til. Kommentarerne er mine egne holdninger, formet af mit arbejde med naturfarer, geodata og risikokommunikation. Du må gerne dele indholdet, bare du krediterer geofare og linker til originalkilden. Links til andre medier er med, fordi de er interessante – jeg står ikke inde for deres indhold. Har du brug for faglig sparring om oversvømmelses- eller klimarisiko, så skriv – vi hjælper, eller peger dig i retning af nogen, der kan.

Enjoyed this article?

Join our free newsletter and never miss an update.


Related Articles